Handelsbetingelser2017-04-28T09:47:09+00:00

BETINGELSER FOR KØB AF ABONNEMENT PÅ EN SERVICE HOS AKAZELL.DK CRM SYSTEM

Du bedes venligst omhyggeligt gennemlæse nedenstående betingelser for køb af ydelser hos akazell.dk, før du foretager et køb. Ved at benytte ydelser hos akazell.dk og ved at foretage et køb hos akazell.dk, erklærer du samtidig at du har læst, forstået og accepteret disse betingelser. Hvis du ikke kan acceptere disse betingelser bedes du venligst ikke anvende ydelserne hos akazell.dk.

VIRKSOMHEDSINFORMATION

akazell.dk
Cuon Tech ApS
Jukkerupvænge 1
4420 Regstrup
CVR 33239467
Tlf: +45 70 23 09 25
Fax: Bruger vi ikke J
Email: info@akazell.dk

Varens egenskaber, aftaleperiode og pris er anført ved varen på købstidspunktet.

BETALING

Dit akazell.dk abonnement fornys automatisk, så din hjemmeside ikke udløber. Dette betyder, at dit abonnement 2 dage før udløb automatisk fornys.

Du kan til enhver tid framelde dig den automatiske abonnementsfornyelse.

Det er ikke altid muligt for akazell.dk at gennemføre automatiske fornyelser af dit abonnement. Når dette ikke er muligt, informeres du per e-mail senest 7 dage før udløbet af dit abonnement. Du skal så selv logge ind på akazell.dk og betale for næste abonnementsperiode.

PRODUKTER, SERVICES OG ADGANG

Som kunde hos akazell.dk får du adgang automatisk, så snart akazell.dk har registreret din betaling. Ved køb via online betalingsmidler som kreditkort vil der være direkte adgang så snart betaling er bekræftet. Ved visse andre betalingsmidler kan der gå et antal dage fra betaling foretages til adgang gives.

Som køber har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du kan gøre brug af det købte. Hvis du har taget det købte i brug, gælder fortrydelsesretten ikke mere.

Eventuelle erstatningskrav fra kunden kan ikke overstige varens pris. Det præciseres, at det købte on-line produkt udelukkende er til købers eget brug og ikke må udlånes (videregivelse af password), videresælges eller på nogen måde videredistribueres.

akazell.dk kan annullere ethvert køb af on-line produkter, såfremt akazell.dk vurderer, at der fra ekstern side spekuleres i at udnytte fordelagtige tilbud til at udløse provision for salg o.lign.

Der tages forbehold for, at der ved vedligeholdelse og opdatering af vore servere undtagelsesvist kan forekomme nedetid. akazell.dk er endvidere ikke ansvarlig for nedetid, der skyldes 3. parts forhold (internetudbydere mv.) samt Force Majeure-lignende forhold.

akazell.dk forbeholder sig ret til at ændre vilkår og betingelser i disse salgs- og leveringsbetingelser. akazell.dk forbeholder sig ret til at ændre på annoncerede priser med et varsel på mindst 15 dage.

BETINGELSER for anvendelse af produkter hos akazell.dk

Du forpligter dig til kun at bruge servicen i fuld overensstemmelse med betingelserne i denne aftale og at du giver korrekte og fyldestgørende oplysninger i forbindelse med oprettelsen af en hjemmeside på akazell.dk.

BEMÆRK:
Dit akazell.dk produkt leveres under den absolutte forudsætning at det ikke bruges til at publicere eller understøtte anstødeligt indhold af nogen art. Dette omfatter uopfordrede spammails, massemails, nedsættende udsagn om andre (“hadesider”), distribution af vira, orme, trojanske heste og andre destruktive aktiviteter, pornografi og “stalking”. Du må ikke overtræde nogle love i anvendelsen af servicen. Alt indhold, som akazell.dk på egen hånd vurderer og finder anstødeligt vil blive slettet omgående og uden varsel uanset om du er betalende abonnent eller ej. akazell.dk vil ikke yde nogen art af refundering for en konto, der er blevet lukket p.g.a. overtrædelse af disse bestemmelser.

Du bekræfter, at du ikke vil bruge dit akazell.dk produkt til at få adgang til andres passwords, ligesom du heller ikke må bruge servicen til at opnå anden personlig information fra andre til ulovlige formål. Du bekræfter, at du ikke vil udgive dig for at være andre personer eller organisationer eller på misvisende måde fremstille dit tilhørsforhold til andre personer eller organisationer. Du bekræfter, at du ikke vil sende spam i forbindelse med din anvendelse af akazell.dk.

akazell.dk kan ikke gøres ansvarlig for tab af indhold og hæfter hverken for direkte eller indirekte tab i den forbindelse, hverken overfor dig eller tredjemand. Dette uanset hvad grunden til tabet måtte være.

akazell.dk er ikke ansvarlig for misbrug af dit password enten ved din egen uforsigtighed eller ved at password og/eller hjemmesiden hackes.

akazell.dk kan uden grund og forudgående varsel lukke din konto eller begrænse brugen af den.

akazell.dk forbeholder sig ret til at inaktivere eller nedlægge ikke-betalte konti efter 1 måned. Med dette menes, at indehaveren ikke har fornyet sit abonnement indenfor 1 måned fra udløb.

akazell.dk kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab i forbindelse med lukning af konto, hverken direkte eller indirekte. akazell.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med, at servicen er helt eller delvist ude af drift.

Websitets brug af cookies

Dette website anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik, så vi ved hvor mange, der besøger vores site.

Ejeroplysninger

Dette website udbydes af:
Cuno Tech APS
Jukkerupvænge 1

4420 Regstrup

Telefon: 70 23 09 25
Email: info@akazell.dk

Cookies

Dette website anvender cookies i henhold til ovenstående formål. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din internet browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus.

Så lang tid opbevares cookies

Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Hvordan kontrollerer du cookies?

Du kan kontrollere og/eller slette cookies, som du vil – læs mere på AllAboutCookies.org. Du kan slette alle de cookies, der allerede er på din computer, og indstille de fleste browsere til at forhindre dem i at blive lagt på computeren.